23948sdkhjf

3daysofdesign-direktøren glæder sig: Det bliver vores største event nogensinde

Spørger man Signe Byrdal Terenziani, er der ingen tvivl. Den danske møbel- og designbranche er mere end klar til at mødes igen, og senere på måneden bliver længslen langt om længe forløst for en stor del af aktørerne.  

 – Med over 200 udstillingssteder og lokationer bliver det vores største event nogensinde, fortæller direktøren for designfestivalen 3daysofdesign, der løber af stablen den 16.-18- september.  

Også de udenlandske gæster, man sidste år måtte undvære enstordel af, er ifølge Signe Byrdal Terenzianiklar til atter at indtage de københavnske gader og showrooms.  

 – Vi har hørt fra enkelte arkitektfirmaer, at de har valgt at holde sig hjemme, men med 100 udenlandske VIP-gæster har vi flere end nogensinde før, så det tyder på,atde gerne vil komme, og det er jeg rigtig glad for, fortæller hun.  

Selvom coronaenefterhånden har sluppet sit greb, har pandemien dog sat sine spor, og det ser man ifølgedirektøren også på årets festival.  

– De store temaer som bæredygtighed og genanvendelse af materialer, er noget, der i høj grad stadig gør sig gældende, men en ny tendens, jeg ser, er, at der her post coronaer blevet en større bevidsthed om at indrette os med hygge og nærvær. Folk har aldrig indrettet, tapetseret og malet i så høj grad som i dag, og der er blevet en stor opmærksomhed på, at indretningen skal bruges til at skabe nogle trygge rammer, fortæller Signe Byrdal Terenziani. 

Flere samarbejder 

Mens de seneste snart to år har budt på en pandemibetinget messetørke, har branchens virksomheder meldt om andre og ofte onlinebaserede måder at præsentere nyheder og udveksle erfaringer på. Men der er nu engang forskel på at mødes over en teams-forbindelse og at mødes i den virkelige verden.  

 – Branchen har været rigtig gode til at finde nye løsninger og finde ud af, hvor meget der kan løses med teknologi, men det er jo ikke alt – du kan ikke mærke betrækket på en stol eller dufte træet fra et møbel, og du kan ikke møde mennesker spontant, så det er også mit indtryk, at man virkelig glæder sig til at kunne det igen, fortællerSigne Byrdal Terenziani. 

Hun ser dog også nogle reminiscenser afpandemien i den måde, årets udstillere og deltagende virksomheder har grebet opgaven med at blive klar til festivalen. 

 – Der er rigtig mange, der gerne vil samarbejde på tværs og med konkurrenterne, og vi ser flere fællesudstillinger, end vi har gjort tidligere. På den måde har coronanok været med til at understrege vigtigheden af at hjælpe hinanden og støtte op om hinanden – også om dem man før pandemien primært så som konkurrenter, forklarer hun.  

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094