23948sdkhjf

Ny alliance lover enkel robotslibning

Alt for mange slibeprocesser bliver fortsat udført manuelt. Det vil en ny alliance gøre noget ved.

Technicon, Flex Trim og TMS-AS og DEFX tilbyder en løsning med en UR-robot, som kan udvides efter behov. Den kan fungere for såvel metal som træ og komposit.

Med totalløsningen opnår man høj omstillingsparathed. Samtidig sikrer løsningen, at flere medarbejdere bliver kompetente robotbrugere, så de varierende slibeopgaver kan klares både mere effektivt og mere skånsomt, skriver partnerne.

- Til trods for at den teknologiske udvikling er gået stærkt, gør mange virksomheder fortsat ikke brug af mulighederne for at automatisere slibeprocesser helt eller delvist.

De fire partnere lover industrivirksomheder bedre og enklere løsninger til automatisering af slibeprocesser.

Technicon er velkendt som automations- og robotvirksomhed. Flex Trim har mere end 25 års erfaring inden for slibning, og har datterselskaber i blandt andet Tyskland og USA.

DEFX arbejder med automatisering og dataopsamling. TMS arbejder ligeledes med automatisering og er kendt for at løse totalopgaver for virksomheder.

Road trip

De fire virksomheder tager på "road trip" rundt i landet 20.-24. september for at demonstrere løsningen.

Lars Bruhn, indehaver af TMS-AS i Horsens, tror, at det vil have stor værdi, at parterne kommer ud til virksomhederne.

- Vi tror, at det kan lette beslutningsprocessen og afmystificere robotteknologien. Kan man se slibeløsningen på hjemmebane, stille alle de ”dumme” spørgsmål og opleve fordelene, som vores løsning rummer, tror vi på, at flere virksomheder vil tage automation til sig, siger Lars Bruhn.

De fire partnere mener, at det er på tide at automatisere slibning, ikke mindst i lyset af manglen på arbejdskraft i industrien.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.062