23948sdkhjf

Hyldest til godt håndværk: Byggecenterkæde holder DM for tømrerlærlinge

Fem udvalgte tømrerlærlinge skal dyste om danmarksmesterskabet for tømrere hos Johannes Fog i Hørsholm

Corona spolerede i foråret de traditionsrige danmarksmesterskaber for håndværkerlærlinge ved DM i Skills. I stedet får de fem dygtigste tømrerlærlinge nu lov til at dyste og folde sig ud foran et publikum ved et særligt danmarksmesterskab for tømrerfaget, som afvikles i et samarbejde mellem Johannes Fog, det faglige udvalg for tømreruddannelsen og Byggeriets Uddannelser.

Fra torsdag den 19. til lørdag den 21. august kl. udspiller danmarksmesterskabet i tømrerfaget sig såleds ved Johannes Fog Trælast og Byggecenter på Kokkedal Industripark 15 i Hørsholm. Og den bedste tømrerlærling i Danmark træder op på sejrsskamlen kl. 14.00 på lørdag

- Det er en fantastisk mulighed for at udstille de dygtige talenter i en publikumsfyldt kulisse og vise, hvad godt håndværk kan. Tømrerfaget er et af de største i Danmark, og derfor,vi har valgt at afholde et danmarksmesterskab for at vise, hvad det er tømrerfaget kan. Vi har udvalgt Fog i Hørsholm som lokation for mesterskabet, fordi de forstår sig på godt håndværk til daglig, siger Ole Gregersen fra det faglige udvalg for uddannelsen.

 Denne prioritering nikker man genkendende til hos den mangeårige samarbejdspartner til både Skills og tømrerfaget, Johannes Fog, som er vært for arrangementet.

- Johannes Fog har været stolt sponsor af DM i Skills og tømrerfaget i mange år, og derfor er det også naturligt, at vi støtter op om DM med deltagere kvalificeret gennem indledende konkurrencer rundt på de mange erhvervsskoler i hele landet, der udbyder tømreruddannelsen. Konkurrencerne giver således en række unge lærlinge mulighed for at dyrke fagligheden og fordybe sig i det sværeste i deres håndværk, siger Søren Kroer, forretningsdirektør i Fog Hørsholm.

 Mobilt træværksted kommer forbi

Som en del af arrangementet kommer også Woodlab on Wheels-karavanen, der er skabt i samarbejde mellem den nordsjællandske uddannelsesinstitution U/NORD og Tømmerhandler Johannes Fogs Fond. Woodlab on Wheels er mobile træværksteder, hvor unge mennesker kan opleve tømrerverdenen på en helt anden måde.

- Woodlab on Wheels ruller ud til begivenheden for at give gæsterne, særligt børn og unge, mulighed for at blive introduceret til de klassiske håndværk. Det er en unik mulighed for at få et indblik i de forskellige uddannelser inden for byggebranchen, som er i rivende udvikling, og som er et af Danmarks største erhverv, fortæller Søren Kroer.

 Danmarksmesterskabet afholdes torsdag til fredag fra 7.00 - 17.30, og lørdag fra 7.30 - 13.00. Mesterskabet afgøres med præmieoverrækkelse lørdag d. 21. august kl. 14.00.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125