23948sdkhjf

Midtjyske vinduer med til VM i lavenergibyggeri

Midtjyske Ecliptica er med på holdet, når DTU til september skal vise resten af verden, hvordan man bygger huse, der genererer langt mere energi, end de bruger.
Igennem mere end et år har studerende og undervisere på DTU regnet, skitseret og bygget for at finde frem til de materialer, der skal bruges i huset ”Fold”.

Huset bliver Danmarks bud på en guldmedalje ved VM i plus-energihuse, der afholdes i Madrid til september, og når det gælder vinduer og glasdøre er valget faldet på dansk-producerede Ecliptica fra Ikast i Midtjylland.

- Vi så på mange forskellige samarbejdspartnere, men fandt ikke det helt rigtige, før Rockwool henviste os til Ecliptica, for de værdier, vinduet har, kunne vi simpelthen ikke få bedre, forklarer diplomingeniør i bygningsdesign Erik Folke Holm-Hansson. Han var indtil for nyligt studerende på DTU, men nu arbejder på Henning Larsens tegnestue, der også er involveret i projektet.

Tre danske konstruktioner blandt verdens bedste
Bag Ecliptica står Mogens Ringgaard, Outrup Vinduer, som har en bred erfaring fra selvstændig produktion af trævinduer og Anders Andersen, som har en lang erfaring fra selvstændig plastproduktion.

Ecliptica-vinduerne er fremstillet i komposit og har en rammebredde på 45 mm. Beregninger viser et overskud af energi på referencevinduer på +33 kWh/m², og det er noget, der imponerer eksperterne.

- Der er jo mange forhold, der spiller ind, når man skal vælge vindue; herunder pris, æstetik og funktion. Inden for energieffektivitet er tre nyudviklede danske vindueskonstruktioner blandt verdens allermest energieffektive, og her ligger Ecliptica et par ringbredder foran de to andre, siger Søren Pedersen, civilingeniør og direktør i Passivhus.dk.

Læs mere om DTU’s ”Fold”-projekt i artiklen Et bud på fremtidens 0-energihus på Building Supply.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141