23948sdkhjf

515 stykker nordjysk glas forbinder inde med ude på Islands Brygge

Med 1.045 kvm glas fordelt på 515 ruder har Glaseksperten haft en markant finger med i spillet på den nybyggede udskoling på Skolen på Islands Brygge i København. 

Her har den nordjyske glasvirksomhed leveret store indvendige og udvendige termoruder, runde glastage og glasværn på taget, alt sammen med fokus på at skabe samspil mellem ude og inde. Skolen har særligt fokus på mad og bevægelse, og inde- og uderum står i tæt forbindelse med hinanden, hvilket man altså har ønsket at understrege med de store ruder.

- Skolen på Islands Brygge er et stort og ambitiøst projekt, hvor termoruderne spiller en fremtrædende rolle i arkitekturen og byggeriet. Vi er derfor stolte over at være blevet valgt som glasleverandør. Cirka halvdelen af alle termoruderne er over tre meter lange, hvilket giver fornemmelsen af at være mere forbundet med de udendørs arealer eller omkringliggende lokaler indenfor, siger Karen Nielsen, der står for internt salg hos Glaseksperten.

I forbindelse med byggeriet er der lagt særlig vægt på bevægelse og mad som en væsentlig del af skolens identitet. Den 3.000 kvadratmeter store tagflade er derfor specielt designet til aktiv læring og leg og rummer blandt andet idrætsfaciliteter, drivhus og legeområder.

- Vi har også leveret runde glas til taget, som skaber et smukt lysindfald til skolens atrium. Det er med til at samle tagfladen og resten af skolen. Rundt om taget har vi desuden leveret glasværn, der får naturen helt tæt på, samtidig med at sikkerheden fastholdes, siger Karen Nielsen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078