23948sdkhjf

Fragtkaos fortsætter: Trafikpropper i havnene er på rekordniveau efter svag bedring i foråret

Flaskehalsene i store containerhavne i Asien, Nordamerika og Europa bliver bare værre og værre og er i øjeblikket på rekordniveau, viser en ny analyse fra Sea-Intelligence.

Det skriver Finans.dk.

Analysehuset har undersøgt de situationsrapporter, containerrederiet HMM har sendt til dets kunder hver anden uge siden november 2020 om flaskehalse i havnene.

Kort sagt er der ikke meget positivt at hente i rapporten. Konklusionen lyder, at der ikke på kort sigt er udsigt til forbedringer.

Sea-Intelligence-rapporten konstaterer også, at den aktuelle forværring kommer efter en global forbedring af situationen i havnene.

- Som det ses, viser det samlede indeks for flaskehalse en bedring i første halvdel af juli 2021, men denne bedring er ikke bare vendt - samlet ser vi nu rekordhøje niveauer for flaskehalse, lyder det i rapporten.

Det har fået shipping-eksperten Lars Jensen til tasterne i en kommentar på det sociale medie LinkedIn. Akkompagneret af et billede af den aktuelle situation i Long Beach-havnen ved Los Angeles, hvor de ri øjeblikket ligger 25 containerskibe i kø, skriver han følgende:

- Efter at have set køerne ud for Los Angeles / Long Beach nåede et højdepunkt på omkring 25 skibe i begyndelsen af 2021, så faldt dette langsomt i maj-juni til i bedste fald omkring 10 skibe. Status i dag er, ifølge Vesselfinder, at 25 skibe venter på at lægge til kaj.

- Der er desværre ingen kortsigtede udsigter, der peger på en forbedring af forholdene, og derfor vil shippingvirksomheder fortsat konstatere, at markedet er ekstremt udfordrende.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094