23948sdkhjf

Efter massiv Lars Larsen-investering: Kapitalforvalter undgår børs-hysteri  

Lars Larsen Group bliver med en investering på 1-1,2 mia. kr. ny hovedinvestor i den aarhusianske kapitalforvalter Formuepleje i en manøvre, hvor den hidtidige ejerfamilie, familien Hommelhoff, neddrosler sit engagement betragteligt.

Handlen værdisætter hele Formuepleje til lige knap 3 mia. kr.

Det skriver Finans.dk

Adm. direktør i Lars Larsen Group, direktør Jesper Lund, forklarer til finans.dk, at investeringen er i tråd med Lars Larsen Groups strategi om at investere i veldrevne virksomheder, der skaber vækst og værdi i samfundet.

Med Lars Larsen Groups investering skrinlægger Formuepleje planer om en børsnotering.

- På et tidspunkt var prissætningen på børsen attraktiv, men selv om Formuepleje vokser meget, mangler vi nok lidt kritisk masse for at få succes på børsen. Og så er hele vores mantra, at vi er langsigtede. Børsen har et element af kvartalshysteri over sig, siger Steffen Ebdrup, bestyrelsesformand i Formuepleje til finans.dk

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094