23948sdkhjf

Nobia flytter arbejdspladser 130 km væk fra fabrikken

Mandag blev medarbejderne hos Nobia i Ølgod informeret om, at nogle af dem snart må indstille sig på en noget længere tur til arbejde.

Den svenskejede køkkenkæmpe, der herhjemme står bag HTH, Invita og Uno Form, har nemlig besluttet at flytte hele deres kommercielle hovedkontor fra Ølgod til Aarhus. Det skriver JydskeVestkysten.  

Overfor mediet bekræfter Jesper Gylling Olsen, direktør for internationale brands i koncernen, at det er virksomhedens hensigt at flytte den kommercielle del af administrationen til Aarhus.

- Forhandlingerne med de medarbejdere, som er omfattet af flytningen, foregår over de næste dage. Når disse forhandlinger er afsluttet, vil vi fortælle mere om, hvad planerne omfatter, siger Jesper Gylling Olsen til avisen.

Det står således endnu ikke klart, præcis hvor mange arbejdspladser planerne omfatter.

Meldingen kommer kort efter Nobia for nyligt meldte ud, at køkkenkæmpen står overfor en større investering på fabrikken i Ølgod.

– Vi kan se behovet for at kunne producere mere end den her godt og vel en million skabe årligt, så vi er nødt til at udvide produktionsfaciliteterne, fortalte Jesper Gylling Olsen i sidste uge til Wood Supply.

Præcis hvor stor en investering, der skal til, ville han imidlertid ikke ud med.

– Men ser man på Nobia Danmark er det en af de større ombygninger i nyere tid, lød det i den forbindelse.

Kommenter artiklen (1)
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.093