23948sdkhjf

Født som et mesterværk: Se hvem der får Snedkerprisen 2021

Retten i Aarhus hædres for enestående håndværk

Retten i Aarhus modtager Snedkerprisen 2021 for en smuk og nænsom restaurering og ombygning af bygningen med en høj prioritering af snedkerhåndværket. Prisen, som er på 150.000, doneres af Kirsten og Freddy Johansens Fond, og uddeles af Københavns Snedkerlaug. Prisen uddeles på fredag den 28. maj, og modtages af Rønnow Arkitekter på vegne af det store hold, der har arbejdet på - og udført   -      snedkerhåndværket på bygningen.

Det er bygningen med navnet Smykkeskrinet på Vester Allé 12, et terræn stærkt skrånende mod Aarhus Å, som er genstand for hæderen.

”Et velbevaret arkitektonisk mesterværk, der blev opført som Statsbibliotek i 1898-1902 og siden 1963 har fungeret som Erhvervsarkiv. Efter omfattende restaurering og ombygning gennem de seneste år er arkitekt Hack Kampmanns bygning indrettet som moderne retsbygning og arbejdsplads, der nu huser Retten i Aarhus. Med faglig viden, nærvær og passion er bygningen nænsomt tilpasset den nye funktion og de krav, der stilles til en moderne retsbygning – fra den overordnede plandisponering og ned til de mindste detaljer”, skriver Københavns Snedkerlaug i en pressemeddelese.

- I år ønskede vi at prise det gode håndværk i forbindelse med renovering, genbrug eller miljø, fortæller snedkermester Mads Raaschou, oldermand i Københavns Snedkerlaug.

- Ombygningen af Smykkeskrinet er i vores øjne forbilledlig, og folder både træet og håndværket ud i dette projekt, hvilket gør Retten i Aarhus til en meget værdig modtager, understreger oldermanden.”

 Født som et mesterværk

Restaureringen og ombygningen af Hack Kampmanns velbevarede arkitektoniske mesterværk har givet Aarhus en moderne retsbygning og arbejdsplads for Skifte- og Fogedretten. Sammen med nabobygningen Tinghuset danner Smykkeskrinet rammen om Retten i Aarhus. Bygningen blev taget i brug i januar 2021, og ansatte, brugere og besøgende i Retten kan også glæde sig over installationen af et stort kunstprojekt, der kredser om emnet non-human trials, og som er integreret i reolerne i den tidligere læsesal. Non-human trials er udført af den anerkendte, internationale kunstnerduo benandsebastian.

Rønnow Arkitekter modtager Snedkerprisen 2021 på vegne af et stort hold:

- Det er en stor glæde for Rønnow Arkitekter og hele teamet bag projektet, at restaureringen og ombygningen af Retten i Århus i år får tildelt den ærefulde Snedkerpris. Det er et fantastisk projekt, som alle involverede er gået til med største omhu, passion og faglige stolthed, siger arkitekt og partner i Rønnow Arkitekter, Inge-Lise Kragh.

- Bygningen er født som et arkitektonisk og håndværksmæssigt mesterværk og det har alle involverede gennem hele projektet haft som målestok. Tilgangen har været at tage udgangspunkt i det eksisterende og balancere opfyldelsen af de behov, der ligger i den nye funktion, med hensynet til bygningens fredningsværdier. Der har været et tæt og velfungerende samarbejde hele vejen igennem med både bygherre, brugere, fredningsstyrelse, kommunale myndigheder, kunstnere, rådgivere og entreprenører siger Inge-Lise Kragh.

 Fjerde Snedkerpris går til en forbilledlig holdindsats

Snedkerprisen uddeles en gang om året, og priskomitéen har præmieret vidt forskellige projekter og hold:

 - Det er fjerde gang, vi uddeler Snedkerprisen, forklarer Mads Raaschou.

- Vi har uddelt prisen til Noma, Egeværk og Kongehallen i Sagnlandet Lejre. Vi har dermed tidligere værdsat smuk indretning, kunstnerisk udforskning af træet og historisk monumentalarkitektur. Retten i Aarhus rummer på en eller anden måde det hele – vi har en historisk perle, respekt for det gamle håndværk og de oprindelige visioner for den nationalromantiske bygning.

Vi har en totalindretning, der viser snedkeriet frem fra bedste side, og vi har integrerede kunstværker i løsningen. Det er derfor en glæde for priskomitéen at overrække årets Snedkerpris til Rønnow Arkitekter, der modtager den på vegne af det store hold, der har arbejdet med restaurering og ombygning af Smykkeskrinet, siger oldermanden,

FOLKENE BAG RETTEN I ARHUS

 Opdragsgiver:

Bygningsstyrelsen

Projektets karakter og formål:

Restaurering, ombygning og funktionsændring

Tidsperiode:

2017-2020

Ibrugtagning januar 2021

 Areal:  3.950 kvm

Totalrådgiver/arkitektrådgiver:

H+ ARKITEKTER

 Arkitektrådgiver / restaurering:

Rønnow Arkitekter

Ingeniørrådgiver:

Tækker Rådgivende Ingeniører

 Entreprenør:

Enemærke & Petersen

Snedkerarbejde:

  • Enemærke & Petersen snedkere
  • Gjellerupvej Maskinsnedkeri v/Kurt Pedersen
  • Snedkermester Carl Schneider
  • WOOD STEP
  • Barlby Carlsson
  • Vahle
  • Lafuco
  • Snedkersind

Kunstnerisk udsmykning:

  • benandsebastian
Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.093