23948sdkhjf

Jysk løbet over ende af ordrer: Må lukke svensk onlinehandel

Coronaen har sat ekstra fut i den digitale omstilling hos dynekæmpen Jysk. På nogle markeder  har det digitale salg været så stort, at koncernen for en periode har måttet lukke online-butikken.

Det skriver Finans fredag.

I den seneste tid har særligt de svenske kunder vist appetit på linnedkøb, og derfor har Jysk midlertidigt måttet trække stikket på den svenske nethandel.

Kunderne kan fortsat bestille varer til levering i de 150 butikker på det svenske marked, men i webshoppen lyder beskeden at ”på grund af et usædvanligt antal ordrer kan vi desværre ikke tage imod onlinekøb lige nu”.

– Vi har også i en periode tidligere haft samme løsning i Grækenland, da vi begge steder ikke har kunnet følge med købene. Det er ikke en let beslutning at træffe, og vi vender altid alle muligheder inden. Med vores fokus på, at kunderne kommer først, kan det ikke hjælpe noget, at de først kan få varer leveret om 6-10 uger. Vi må bremse og få styr på det, før vi åbner igen, fortæller Mikael Nielsen, der i Jysk-ledelsen har ansvaret for retail og butikker, til mediet.

Læs mere om: Jysk
Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.094