23948sdkhjf

Tredje udvidelse på tre år giver lysproducent plads til nyt inventarben

Siden producenten af udendørsbelysning David Super Light i 2017 rykkede i nyt domicil i Hedensted, har hastigt vokseværk allerede ført til to udvidelser. Nu er byggeriet i gang igen, og med den seneste udvidelse får lysproducenten plads til et helt nyt ben.

Det skriver Vejle Amts Folkeblad.

I denne omgang bliver tilbygningen på 300 kvm, og dermed er virksomhedens oprindelige plads vokset til mere end femdobbelt størrelse siden indflytningen. Med den ekstra plads er lysvirksomheden nu klar til at udvide sortimentet med byrumsinventar, der bliver et helt nyt ben for David Super Light.

- Den ligger lige til højrebenet, da udendørs lys og byrum hænger godt sammen. I forvejen laver vi også pullerter uden lys i, så det er lidt et naturligt næste skridt, som ikke kræver den store omstilling ud over lidt ekstra plads, som vi jo nu også snart får, siger direktør Henrik Frimodt Pedersen til avisen.

Og selvom det ifølge direktøren bliver sidste udvidelse i denne omgang, er der stadig plads at vokse på. For nylig har virksomheden nemlig købt ekstra jord, så der potentielt kan bygges yderligere 1.500 kvm, hvis det skulle blive nødvendigt.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.125