23948sdkhjf

Navnenyt: Vinduesproducent henter tung salgsprofil

Vinduesproducenten Frovin har netop ansat 51-årige Jan Saabye som salgsleder. Jan Saabye kommer med mange års erfaring fra branchen, hvor han har været både selvstændig, markedschef og key account manager, og den nye salgsleder skal fremadrettet fokusere på i endnu højere grad at gøre Frovin til branchens foretrukne leverandør af koblede vinduer og døre.

– Med Jans mangeårige erfaring fra byggebranchen, både som ansat i andre vinduesvirksomheder og som selvstændig, har vi fået en tung salgsprofil ombord, som passer perfekt til jobbet. Han kender markedet for vinduer og døre og er en velkendt profil i arkitektbranchen. Han er derfor en helt oplagt key account manager og ansigt udadtil for os, siger salgschef hos Frovin Vinduer & Døre, Peter Bechmann.

Jan Saabye er oprindeligt uddannet tømrer og byggetekniker, men har i de seneste mange år især beskæftiget sig med salg og markedsføring i byggebranchen. De seneste seks år har han drevet egen virksomhed, hvor især B2B-salg til arkitekter, designere og entreprenører har fyldt meget, og den erfaring og det netværk, han herigennem har opbygget, kan han i høj grad trække på i sin nye stilling hos Frovin.

– Frovin er en afsindigt spændende virksomhed med højt specialiserede produkter, der kombinerer moderne funktionalitet med æstetik og rigtig godt håndværk, som yder respekt for den oprindelige arkitektur i blandt andet klassiske patriciervillaer og store boligforeninger, siger Jan Saabye, og fortsætter:

– Med ansvaret for kunderne og det daglige salg er jeg rigtig glad for at kunne sætte mit store netværk i spil inden for bygge- og arkitektbranchen og bidrage til, at Frovin i endnu højere grad er den foretrukne leverandør af koblede vinduer og døre hos arkitekter og bygherrer fremadrettet, siger Jan Saabye.

Jan Saabye tiltrådte som salgsleder hos Frovin Vinduer & Døre i marts og holder til på Frovins kontor i København. Privat er han bosat i København, men har også et hus i det nordjyske med sin kæreste, og han vil således også ofte have mulighed for at være til stede i Nykøbing Mors, hvor Frovin Vinduer & Døre har produktion. 

 

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.079