23948sdkhjf

Leander består berygtet test i USA

Nye lovkrav stiller så strenge krav til udformning og holdbarhed, at det er de færreste, der nu kan få adgang til det amerikanske marked. Danske Leander er én af de få.
Efter flere dødsulykker med børn, der er kommet i klemme, eller på anden måde er omkommet i babysenge af dårlig konstruktion, har de amerikanske myndigheder nu opstillet et helt nyt regelsæt.

”16 CFR 1219” hedder den test, der nu skal bestås for at få lov til at sælge baby-senge til amerikanerne.

Leandersengen fra danske Leander er en af de få senge, der har bestået testen. Sengen bliver under testen skubbet 72.000 gange i otte forskellige retninger for at simulere brug og slitage, og bagefter taber man en 23 kilos babyattrap ned på sengebunden 750 gange.

Satser stort på USA
Mange babysenge har et sidestykke, der kan skubbes ned, når man skal tage barnet ind og ud af sengen. Den type senge er der nu nedlagt totalt forbud imod. Samtidig stilles der strenge krav til samlevejledninger og mærkning af sengen med advarsler mod alt, der kan udgøre en risiko for barnet.

Det kræver derfor en stor investering i både know-how, tid og ressourcer at gå ind på det amerikanske marked. Det har ført til, at flere firmaer simpelthen har valgt at trække sig ud af markedet igen.

- Hos Leander har vi gennem et stykke tid satset stort på USA og har brugt mange penge og meget tid på at lave specielle labels og samlevejledninger. Det har været forbundet med store omkostninger, men vi tror på, at det kan betale sig på den lange bane, siger PR- og marketing manager Marianne Bjerre og fortsætter:

- Så længe produktet er i orden, og designet er unikt, så handler det bare om, at vi skal være dygtige. Vi har et godt samarbejde med vores distributør i USA og gør os hver dag umage for, at det skal blive en god investering.

Læs mere om det nye regelsæt på www.vancouversun.com
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078