23948sdkhjf

ABC-Reoler frifundet i kopieringssag

Firmaets Quadrant-system er ikke en kopi af Montanas reoler, fastslår Sø- & Handelsretten og lukker dermed sagen, der har været undervejs siden 2005.
Tirsdag faldt den længe ventede afgørelse i retssagen mellem ABC-Reoler og Montana.

Stridens kerne har været ABC-Reolers Quadrant-system, som ifølge anklagen ligger så tæt på Montanas design, at der er tale om en efterligning.

Montana havde på den baggrund krævet et stop for produktionen af Quadrant-reoler samt 2,4 mio. kr. i erstatning. Dommen faldt imidlertid ud til fordel for ABC-Reoler, og Montana blev endvidere pålagt at betale sagens omkostninger på i alt 804.865 kr.

I sagen har der været afholdt syn og skøn ved trætekniker Kjeld Bülow og designer Thomas E. Alken, som har påvist en række forskelle mellem de to reolsystemer. Sø- og Handelsretten lagde i sin afgørelse blandt andet vægt på, at ABC's kasser leveres som flatpack, samt at deres farve- og materialevalg adskiller sig fra Montanas. Endvidere adskiller de to reoler sig fra hinanden ved, at ABC Quadrant har en synlig metalkvadrant i samlingen, mens Montanas samlinger er et hul formet som en ottekant mellem elementerne.

ABC Quadrant er en videreudvikling af reolsystemet X-ylo, som blev udviklet af Jens Knudsen i slutningen af 1990’erne. ABC-Reoler overtog rettighederne til X-Ylo i april 2002, men rettighederne til navnet fulgte ikke med, og reolen blev derfor omdøbt til ABC Quadrant. Quadrant blev fremvist på en møbelmesse i Milano samme år.

Find hele den 86 sider lange udskrift af domsbogen på Sø- og Handelsrettens hjemmeside
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095