23948sdkhjf

Gik all in - sportsfirma og halbygger vinder med vertikal trælabyrint

Firmaet A Sport har været med til at udforme et helt specielt element i et nyt springcenter ved Søholthallen i Brøndby Strand, som den østjyske halbyggeren Halbyg skal opføre for Brøndby Kommune. 

– Bygherre (Brøndby Kommune, red.) bad om en pris på en vertikal labyrint, så vi gik all in med en model, som koster 800.000 kr., og med to andre elementer, de ikke havde bedt om, forklarer direktør i Halbyg, Henrik Madsen, og uddyber, at der er tale om en boulder klatrevæg, der kan benytte uden uddannelse, samt et motoriklandskab til mindre børn. 

Hele det dyre labyrintelement, som altså er udformet i tæt samarbejde A Sport, hænger sammen så klatrevæggen eksempelvis er hul og indgår som en del af den vertikale labyrint.

Den vertikale labyrint får en bærende konstruktion i stål, men består ellers primært af træ

Netop brugen af træ adskiller projektet fra Halbygs hidtidige opgaver, samt det projekter, Henrik Madsen tidligere har stået for_

– Jeg har bygget haller i 25 år, og det her er den første, jeg har lavet med limtræ, lyder det fra direktøren, som begrunder materialevalget med bygherrens ønsker med hensyn til drift og vedligehold samt bæredygtighed.

Springcentret har et samlet anlægsbudget på 20 mio. kr. For de penge får springgymnasterne og andre brugere en hal med et bruttoareal på 1.200 kvm fordelt på tre sektioner; en springhal, der udgør hovedparten, et område med omklædning, køkken og lignende, og så en udsigtsbalkon på 1. sal.

– Vi starter så snart kontrakten er underskrevet. Men det bliver først lige inden sommerferien, at vi fysisk kommer i gang, siger Henrik Madsen og halbyggeriet der skal afleveres i marts 2022.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093