23948sdkhjf

Hay henter ny direktør

Designvirksomheden Hay har fundet sin nye direktør, efter Henrik Steensgaard i december forlod posten til fordel for modevirksomheden Masai.

Den nye mand på posten er britiske Henry Jones, fremgår det af Det Centrale Virksomhedsregister. Han kommer fra tekstilvirksomheden Himatsingka, hvor han ifølge sin Linkedin-profil i godt tre år bestred posten som adm. direktør for Himatsingka Europe. Forud gik mere end 30 års karriere hos det britiske design- og interiørselskab Designers Guild, hvor han de sidste 21 år havde titel af global salgs- og marketingdirektør.

Den nye Hay-direktør, der satte sig på posten 1. februar, har således mange års erfaring med detailhandel, omnichannel og onlinesalg, og er ifølge sin profil på det sociale medie desuden et stort konkurrencemenneske samt sportsentusiast og maratonløber.

Hay, der blev grundlagt i 2002, kom ud af regnskabsåret 2018/19 med en omsætning på godt 870 mio. kr. Regnskabsåret strakte sig dog over blot 10 måneder, og i såvel 2017/18 som 2018/19 lå omsætningen på den gode side af en milliard.

I 2019 solgte medgrundlægger Troels Holch Povlsen sine sidste aktier i Hay til amerikanske Herman Miller, der i dag sidder på 67 pct. af det danske selskab, mens medstiftere Rolf og Mette Hay samlet ejer de resterende 33 pct.

Wood Supply forsøger at indhente en kommentar fra Hay.

Hay ApS
mio. kr. 2019/20* 2018/19
Nettoomsætning 871,2 1.139,9
Resultat af ordinær drift 49,2 99,5
Resultat før skat 46,9 101,3
Årets resultat 31,3 73,5
Balancesum 350,6 336,6
Egenkapital 210,6 180,8
Gns. antal ansatte 176 174

*Regnskabet dækker over 10 mdr.
Regnskabsåret blev afsluttet 31. maj 2020.

Læs mere om: Hay
Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.094