23948sdkhjf

Dansk forskning bremser fup-praksis i Nepals skove

– Det sker virkelig sjældent, at vi på den måde får konkret indflydelse på lovgivning og politik. Det er en historie, vi er meget glade for, lyder det begejstret fra lektor ved Københavns Universitet Thorsten Treue, da Videnskab.dk fanger ham på telefonen.

Begejstringen har rødder i tusindvis af små stykker skov, der er ejet af landsbyer rundt om i Nepal.

Sammen med nepalesiske kolleger har Thorsten Treue i årevis gennem blandt andet interview i Nepal afdækket, hvordan penge for træ dyrket i de landsbyejede skove er havnet i lommerne på småkorrupte embedsmænd.

Embedsmændene har kort sagt – på bedste Olsen-Banden-vis – taget røven på skovejerne ved at tage penge for at udføre det, de kalder nødvendige videnskabelige beregninger af træerne på ejernes områder.

I virkeligheden er ingen beregninger blevet lavet, afslører forskernes videnskabelige arbejde.

Det skriver Videnskab.dk

Embedsmændene har ganske vist hyret lokale folk til at gå rundt med apparater på ryggen og målebånd i hænderne for at måle diametre og højder, så man kunne beregne vækst og udbytte, som loven kræver det.

Beregningerne er bare aldrig blevet lavet.

– Det har været en fup-videnskabelig praksis. Det hele har været skuespil, fortæller Thorsten Treue, lektor på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet og koordinator på den nepalesiske del af forskningsprojektet SCIFOR, som i årevis har set nærmere på de såkaldte landsbyskove i Nepal.

Loven kræver, at hver eneste af de 18.000 landsbygrupper i Nepal skal lave en såkaldt driftsplan, som blandt andet beskriver, skovarealernes træarter og hvor meget de fylder.

Ifølge Thorsten Treue kræver det en solid uddannelse for at lave driftsplanerne teknisk forsvarligt. Skovejerne kan tit hverken læse eller skrive.

De indviklede målinger og beregninger skal embedsmændene faktisk tilbyde gratis til skovejerne. Det står i loven. Men staten giver alt for få penge, til at arbejdet reelt kan blive lavet efter forskrifterne.

Det har betydet, at skovejerne har måttet betale embedsmændene under bordet for at få godkendt driftsplanerne, så de fortsat kan få lov til at fælde og sælge deres træer.

Det er et velkendt problem i Nepal, at mange embedsmænd er nødt til at være opfindsomme for at få hverdagen til at hænge sammen.

Derfor accepterer man faktisk deres snyd i Nepals officielle anti-korruptions-bureau, CIAA, viser forskernes arbejde.

– Sagen er, at meget store dele af den offentlige sektor i Nepal er underfinansieret – de får ikke en løn, de kan leve af, siger Thorsten Treue til Videnskab.dk.

I CIAA skelner man bag kulisserne mellem korruption med og uden ulovligheder. Det dækker over, om korruption i skov-administrationen fører til, at skovene bliver overudnyttet eller ej.

Embedsmændenes opdigtede målinger og beregninger er kun i meget sjældne tilfælde gået ud over skoven. Derfor har man fra CIAA's side set gennem fingre med, at skov-embedsmænd har raget noget ekstra til sig, fortæller Thorsten Treue til Videnskab.dk.

Indtil januar 2021, hvor det blev nok. Efter stort pres fra blandt andet landsbygruppernes fælles forening med den danske forskning i ryggen har Nepals regering forbudt embedsmændenes strenge 'videnskabelige' krav.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.192