23948sdkhjf

Fuld fart på dansk erhvervsliv

De danske virksomheder har kronede dage. I årets første ni måneder er eksporten steget og omkostningerne faldet, og det kan mærkes hos virksomhederne, der også skaber flere job. Dog flest i udlandet.
Indtil nu har 2005 været et forrygende år for de danske virksomheder. Dag-bladet Børsen har netop analyseret 57 nimånedersregnskaber fra børsnote-rede virksomheder, og her er tendensen ikke til at tage fejl af.

Vækst på eksportmarkederne, lave renter og omkostninger samt et godt dansk privatforbrug har i perioden skabt en indtjeningsfremgang på 24 procent, skriver avisen.

Omsætningen er samtidig steget 9 procent, og resultatet af den primære drift er gået frem med 19 procent.

- Det går godt i den danske økonomi med lave renter og god vækst. Samtidig oplever især de store virksomheder stor efterspørgsel efter deres produkter i Fjernøsten, og virksomhederne høster nu også frugterne af at have skåret omkostningerne ind til benet, siger Søren Astrup, investeringschef i investe-ringsselskabet Formuepleje til dagbladet.

Orienteringen mod udlandet er heller ikke til at tage fejl af, når det kommer til omfanget af nye job. De store danske virksomheder vælger i stigende grad at etablere nye arbejdspladser i udlandet frem for herhjemme.

Den stigende udenlandske beskæftigelse følger naturligt i kølvandet på den vækst, de større danske virksomheder i øjeblikket oplever på de udenlandske markeder.

Efterspørgslen får virksomhederne til at oprette produktion tæt på højvækst-markederne, forklarer cheføkonom Klaus Rasmussen fra Dansk Industri, til avisen.

Det ser dog alligevel ikke helt sort ud for beskæftigelsen herhjemme, for mens de store virksomheder har blikket rettet ud over landets grænser, sikrer landets mindre og nystartede virksomheder stadig flere nye arbejds-pladser.

I årets første ni måneder har den gruppe virksomheder skabt 20.000 nye arbejdspladser mere end i samme periode i 2004.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063