23948sdkhjf

Designhus opruster med erfaren salgsprofil

Designhuset New Works har startet året med ansættelse af stærk salgsprofil i form af Shari Rana, der med erfaring fra internationale designbrands skal bidrage til at indfri virksomhedens vækstambitioner. 

Shari Rana tiltrådte den 4. januar en nyoprettet stilling som CSO, hvor hun vil stå i spidsen for New Works’ salgsteam med fokus på den overordnede salgsstrategi og kommercielle udvikling af brandet.

Med et CV, der tæller roller hos Tom Dixon, Muuto, Gubi og Hem, kommer Shari Rana med betydelig brancheerfaring indenfor internationalt salg, ledelse og strategi.

- Med ansættelsen af Shari får vi en kompetent salgsleder, der kvag sin erfaring og sit internationale netværk vil kunne løfte New Works et niveau op. Shari bidrager desuden med en stærk personlighed og en po-sitiv energi, som passer perfekt ind i vores team, fortæller New Works’ adm. direktør og medstifter, Nikolaj Meier.

Om sin nye rolle hos New Works siger Shari Rana:

- Jeg har været heldig at kende grundlæggerne af New Works i en årrække nu, og vi deler værdier og filosofier om design, forretning og etik. Som virksomhed er New Works forfriskende smidig, bygget til skalering og viser en ægte medfølelse overfor sine partnere. Jeg er glæder mig til at øge den globale bevidsthed om New Works, udvide vores globale salgsteam og vigtigst af alt pleje og erhverve tætte og strategiske partnerskaber. 

New Works har eksisteret siden 2015 og er grundlagt af Nikolaj Meier og Knut Bendik Humlevik. I dag hentes 85 pct. af omsætningen på eksport, og New Works er på en ambitiøs vækstrejse, der forventes at nå nye højder i 2021.

Den nyoprettede CSO-stilling skal styrke udviklingen på det globale marked og er led i en strategi om et øget fokus på salg og markedsføring.

- I de første år af New Works levetid har vi haft fokus på at skabe en stærk kollektion og en helstøbt brandidentitet. Nu har vi efter egen mening et meget flyveklart brand og et godt grundlag for at skalere vores forretning. Den rejse vil vi understøtte ved at sætte ind på salg, marketing, PR og, ikke mindst, digital business. Vi går en spændende tid i møde og ser frem til at have Shari med ombord, siger Nikolaj Meier

 

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.125