23948sdkhjf

Gamle Ikea-møbler kan være guld værd

Ikea klinger stadig af brug-og-smid-væk, men siden den svenske saml-selv-gigant tidligere på året lancerede en takeback-ordning, er ældre modeller pludselig blevet mange penge værd.

Det skriver The Guardian ifølge Finans.

Det gælder blandt andet de Verner Panton-designede stole Vilbert, der er fremstillet af flerfarvet melamin. Et sæt på fire stole, der i begyndelsen af 1990’erne kunne erhverves for omkring 500 kr. i Ikeas varehuse, bliver nu solgt for mere end 37.000 kr. på den engelske handelsportal Pamono.

Vilbert-stolene blev produceret i et begrænset antal, men også på Ikeas gamle basisdesigns kan der tjenes mange penge, og blandt de efterspurgte produkter findes Jarpen-stolen fra 1980’erne og den klassiske Billy-bogreol.

–  De mest populære vintage Ikea-modeller er fra 1980’erne og 1990’erne. Jeg tror, at det er fordi Ikea i denne æra begyndte at definere sig selv som et brand rettet mod et ungdommeligt, urbant og moderne publikum. Silhuetterne er sjove, iøjnefaldende og farverige, på trods af en ret minimalistisk stil, siger Wava Carpenter fra Pamono til The Guardian.

Forsidefoto: Ikea

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.063