23948sdkhjf

Jagten på det symmetriske juletræ er sat ind

En ny undersøgelse fra Landbrug & Fødevarer afslører, at 55 procent af danskerne mener, at det symmetriske udseende er vigtigt, når der skal vælges juletræ.

Det er langt flere end sidste år, hvor det kun var 38 procent, der gik efter det symmetriske look. 

- Vi ser en ret stor stigning i år i antallet af danskerne, der gerne vil have et flot symmetrisk juletræ, når vi sammenligner med sidste år. Corona krisen har allerede ændret meget i vores adfærd, herunder at vores hjem er blevet vigtigere end nogensinde før. Det er derfor nærliggende at tro, at Corona også påvirker vores jul på andre måder end at vi måske er færre samlet end normalt. Vi vil især i år gerne have en dejlig perfekt juleaften, når nu verden udenfor hoveddøren kan føles usikker, siger Per Vesterbæk, analysechef i L&F. 

Når jagten sætter ind efter det perfekte symmetriske juletræ, besøger danskerne ofte en lokal producent. Faktisk køber hele 65 procent af danskerne deres juletræ hos en lokal producent i år ifølge undersøgelsen – og heraf vælger lidt under halvdelen af fælde træet selv. 

(Forsidefoto: Colourbox)

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.188