23948sdkhjf

Tonstungt trætårn tilbage på toppen

Den gamle retsbygning i Adelgade i Hobro har fået sit markante tårn genplaceret på toppen af taget.

Det skriver Nordjyske.

Tårnet blev for en rum tid siden afmonteret og hejst ned, da en større del af selve trækonstruktionen var ramt af råd. Under renoveringsperioden har tårnet opholdt sig i et lokale i Hobro, der var lejet til formålet, fortæller Thomas Poulsen, der sammen med Martin Klein ejer firmaet Fjordens Tømrer & Snedker, der står for den igangværende omfattende renovering af den historiske bygning.

– Undervejs i renoveringsarbejdet har der været en diskussion om nødvendigheden af at hejse tårnet ned på jorden. Men det har det, for omkring 40 procent af tårnets træværk inklusiv nogle af de bærende dele er nu blevet udskiftet. Pudsigt nok har en af vores tømrersvende involveret i arbejdet fortalt os, at hans egen farfar under 2. verdenskrig som modstandsmand holdt udkig i tårnet, fordi retsbygningen dengang var den højeste bygning i Hobro, fortæller Thomas Poulsen.

Tårnet, som Thomas Poulsen vurderer, vejer mellem syv og otte ton, skal nu beklædes med kobberplader, og renoveringen af den historiske bygning, der blev indledt efter sommerferien, forventes at være afsluttet midt i februar.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.063