23948sdkhjf

Skovejere frygter store tab på grøn omstilling

Den grønne omstilling af energisektoren får nu de danske skovejere til at frygte, at forbruget af dansk flis kommer til at styrtdykke de kommende år.

Det skriver Børsen.

De danske skove producerer omkring 2 mio. ton træflis årligt, der særligt bruges i landets mindre kraftværker, men nu stilles der fra politisk side krav om, at kraftværkerne i højere grad skal gøre brug af solenergi og varmepumper.

–  Vi har ikke noget alternativ, hvis efterspørgslen på flis stopper. Det vil betyde en alvorlig forringelse af økonomien i løvtræsproduktionen. I dag tjener vi for eksempel penge på alle de tidlige tyndinger, hvor træet ikke kan bruges til andet end flis. Vi ser ind i et scenarie, hvor indtægter bliver til udgifter, når vi skal passe vores bevoksninger, siger Niels Otte Lundstedt, der er godsforvalter på Dønnerup Gods og næstformand i Skovforeningen, til avisen.

Skovejerne peger på, at en udfasning af dansk flis risikerer at blive kontraproduktiv i et klimaperspektiv, fordi det vil svække incitamentet til at plante såkaldte powerkulturer, der er sammensatte beplantninger af hurtigtvoksende træarter.

Forsidefoto: Colourbox

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.073