23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Wood Supply
Annonce
Annonce

Eksportfremgang giver stadig ingen nye job

Selv om eksporten i december tog en markant optur med 4,6 % i forhold til måneden før, har det endnu ikke genskabt nogle af de arbejdspladser, som er tabt under krisen.
Annonce

En fremgang i eksporten i december er en god nyhed for dansk økonomi. Takket være den pæne fremgang i den sidste måned i det gamle år ender eksporten lige nøjagtigt med en samlet fremgang på 0,4 % i fjerde kvartal 2011. Men der skal mere til for at få genskabt nogle af de job, der i efteråret 2008 røg i svinget på grund af krisen.

Annonce

- Fremgangen skal bide sig fast også i de kommende mange måneder, hvis vi skal opnå tilstrækkelig gang i dansk eksport og trække økonomien fremad. En fremgang på 0,4 % på et kvartal er ikke nok til at genskabe de tabte arbejdspladser i eksporterhvervene, forklarer DI’s chefkonsulent Allan Sørensen.

Annonce
Udfordret i at vinde nærmarkeder

Han peger på, at Danmark fortsat mangler mere end 80.000 arbejdspladser, som altså blev tabt som følge af krisen i 2008/2009.

- Danske eksportører vil i den kommende tid blive udfordret i at vinde eksportordrer på vores store nærmarkeder i EU. Væksten er aftaget betydeligt over det seneste halve år, og i 2012 forventes der tilbagegang i den samlede eurozone, mens der vil være vækst i for eksempel Tyskland og Sverige, som dog vil være meget beskeden, mener Allan Sørensen.

Annonce
Også længere ud i verden

Han ser det som en nødvendighed, at vi er nødt til at kigge længere ud i verden og samtidig begynde at vinde markedsandele på vores store europæiske eksportmarkeder, hvis den seneste måneds fremgang i eksporten skal fortsætte.

Annonce
Annonce

Kilde: Dansk Industri - http://www.di.dk

Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.045|