23948sdkhjf

Nyt samarbejde i træindustrien

Et strategisk samarbejde med Dolle A/S sikrer den fremtidige produktion hos Bisgaard Industri.
Siden BOD Furniture gik konkurs i december 2011, har Bisgaard Industri arbejdet intenst på at få finde en ny, stabil leverandør af de præfabrikerede ClipOn Lysninger, som virksomheden på Mors er blevet landskendt for.

Det har ført til, at Bisgaards produkter fremover skal produceres hos Dolle i Frøstrup, som er Skandinaviens førende producent af trapper og trappesystemer. Dermed kan Bisgaard Industri igen gå fremtiden i møde med ro i sindet.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at det er en ret turbulent periode, vi har været igennem, udtaler adm. direktør Helle F. Skærbech, Bisgaard Industri.

- Men vi er overbevidste om, at denne løsning på vores leverandørsituation ender med at blive rigtig god. Vi har valgt en lokal og meget stærk samarbejdspartner og er glade for, at vi har fået en strategisk samarbejdsaftale på plads med Dolle, fortsætter hun.

Et godt match
Bisgaard Industri fortsætter som hidtil med forretningsadresse på Mors, dog i nye kontorlokaliteter på Islandsvej 5, hvor administration og salg nu er samlet. Al produktion, indkøb samt udvikling vil finde sted hos Dolle i Frøstrup.

- Dolle er en dynamisk virksomhed, der satser stort på udvikling, hvilket helt er i retning med de mål vi har hos Bisgaard Industri. Det gælder både i forhold til produktudvikling og kompetenceudvikling, hvor samarbejdet skal baseres på begge udviklingsfaser, slutter Helle F. Skærbech.

Hos Dolle har man gennem længere tid kigget på andre produktionsmuligheder, og adm. direktør Francois Grimal har derfor også store forventninger til det kommende samarbejde.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078