I takt med en stigende efterspørgsel på Heavy Duty-pap i Skandinavien, begyndte Farusa Emballage i foråret at planlægge en udbygning og køb af nye maskiner.
Virksomheden, der er en af Farums ældste, gik i gang med udbygningen i april, og nu er det hele så på plads. Farusas lager er fordoblet, så der nu er én lagerbygning til råvarepap og én til trævarer.
For yderligere at forkorte virksomhedens leveringstider samt sikre en forbedring af arbejdsgangen, gik Farusa samtidig på jagt efter nye maskiner. Virksomheden har investeret i en ny hæftemaskine med automatisk stacker samt et stackersystem placeret umiddelbart efter vores Boxmaker.
- På grund af de seneste års stigende efterspørgsel på Heavy Duty emballage i Skandinavien, har vi haft hårdt brug for et større lager og en mere effektiv maskinpark. Vores lager er nu fordoblet og i produktionen kan vi producere både større emballager og i større mængder, siger virksomhedens leder og tredje generation ved roret, Arne Hammer.
Farusa Emballage blev grundlagt i 1923 og var i tresserne en af Danmarks største producen-ter af øl- og sodavandskasser. I dag producerer virksomheden eksportemballage af ekstremt kraftigt bølgepap.
Kilde: Pressemeddelelse fra Farusa Emballage A/S, den 20. september 2005.