For flere mindre virksomheder er det ikke gået som forventet med at flytte produktionen til lavprislande som Østeuropa eller Fjernøsten. Faktisk er skuffelsen så stor, at flere virksomheden vælger at trodse tendensen og nu trækker produktion og dermed også arbejdspladser tilbage til Danmark.
- Selvom timelønnen er lavere, så koster det mange penge at få den udliciterede produktion til at fungere i Østeuropa eller i Asien. Der er alt for mange problemer med kvalitet, sikkerhed, organisering, ledelse og transport - i hvert fald for mindre virksomheder som vores, siger direktør for Herning Pengeskabsfabrik og Flexi Metal, Kenneth Rand, til Ritzau ifølge Berlingske Business.
Tilbagetrækningen betyder, at der bliver hjemtaget 13 arbejdspladser til de to vestjyske virksomheder.