23948sdkhjf

Vejles Designa-par giver stafetten videre

Når ægteparret Jytte og Preben Schmidt til årsskiftet overdrager nøglerne til Designa-butikken på Vestre Engvej i Vejle, markerer det afslutningen på en køkken-æra. Parret har igennem mere end 20 år i Designa-trøjen mødt kunderne med smil og køkkenekspertise, og var blandt de første forhandlere hos køkkenkæden siden starten ved årtusindeskiftet.

I løbet af det seneste år har parret sammen med kædens hovedkontor forberedt et generationsskifte, som nu bliver en realitet.

Erfarne kræfter tager over med hattrick

Designa Vejle overtages af Per Juhl og Torben Lyng, som i forvejen driver Designa-butikkerne i Odense og Esbjerg – sidstnævnte butik sammen med Henning Christensen. Med overtagelsen af butikken i Vejle styrker trekløveret således deres position på køkkenmarkedet i Syddanmark og på Fyn.

– Vi har igennem 2019 og hele 2020 oplevet en meget stor vækst i salget i butikken i Odense og i Esbjerg, både på privatkundesalg og salg til erhverv. Alene i Odense er omsætningen tredoblet inden for det seneste år, så vores strategi er fortsat vækst – med stort fokus på, at den skal være lønsom. Derfor var timingen helt rigtig i forhold til at få lov til overtage Designa i Vejle fra Jytte og Preben, siger Torben Lyng og fortsætter:

– Vi går til opgaven med stor ydmyghed og respekt for den forretning og det store netværk, som Jytte og Preben har opbygget gennem årene. Der er et stort potentiale for os med det koncept, vi har etableret i Odense og Esbjerg. Og når butikken i Vejle stille og roligt integreres i dette, har vi lagt fundamentet til sammen at stå endnu stærkere i konkurrencen om køkkenkunderne, siger han.

Bliver i overgangsperiode

Jytte og Preben Schmidt vil i en overgangsperiode være i butikken for at sikre en smidig overgang.

– Vi er så heldige, at Jytte og Preben har lovet at blive i forretningen i en periode, så vi kan trække på deres viden, erfaring og netværk. Over de kommende måneder vil vi påbegynde en renovering af butikken, så vi i det tidlige forår 2021 kan slå dørene op for en ny, flot og helt opdateret Designa-butik i Vejle, lyder det fra Torben Lyng.

Hos køkkenkæden er der også stor glæde at spore hos administrerende direktør Erik Høj, der har været med til at facilitere generationsskiftet.

– Jeg er rigtig glad for, at butikken overtages af erfarne kræfter, som kender vores produkter og mange muligheder til fingerspidserne. Samtidig vil jeg gerne takke Jytte og Preben for en fantastisk flot og loyal indsats for Designa. De har sikret kæden en solid tilstedeværelse i Vejle og opland, som Torben og teamet nu kan bygge videre på, siger Erik Høj.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125