Orkanen Katrina har for tredje dag i træk trukket oliepriserne ned. Efter de massive ødelæggelser i USA, er markedet bekymret, og det smitter af på priserne.
Markedet forventer, at orkanen vil få indvirkning på den økonomiske vækst i USA, og det har betydning for oliemarkedet, fremgår det af Bloomberg News ifølge Berlingske Business. En mindre vækst i den amerikanske økonomi, vil betyde mindre efterspørgsel på olie i USA, og det vil kunne mærkes, da USA er verdens største energiforbruger.