23948sdkhjf

Vrøgum Vinduer investerer i fremtiden

Vrøgum Vinduer har haft stor succes med e-business. Virksomheden har fået indbygget et tegneprogram, der letter arbejdet for forhandlerne.
Vrøgum Vinduer A/S har forlængst opdaget de mange fordele ved at kaste sig ud i e-business. Med et special-designet tegneprogram har virksomhedens forhandlere nemlig helt andre muligheder i dag end tidligere.

- Man kan sige, at vi har rykket vore forhandlere meget tæt på virksomheden. Samtidig sparer vi en række arbejdsgange. Som det var førhen, måtte vi selv udregne alle tilbud på grundlag af forhandlernes forespørgsler. Nu har vi kun at gøre med de tilbud, der er blevet til ordrer, fortæller Vrøgum Vinduers IT-chef Paw Mouritzen til Erhvervsbladet.

Det nye program har gjort det lettere for forhandlerne at sælge Vrøgums vinduer. Handlen glider lettere, fordi det er muligt både at lave tegninger samt give et pristilbud umiddelbart efter.

Vrøgum Vinduer forventer, at deres tiltag inden for e-business kan være en af de afgørende faktorer for, at virksomheden klarer sig i konkurrencen på fremtidens vinduesmarked.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08