23948sdkhjf

Inventarproducent ramt af corona

Specialinventarvirksomheden Haaning A/S i Vils er blevet ramt af Covid-19. Fire medarbejdere er testet positive med corona-virus, og et antal af deres kolleger er i øjeblikket i karantæne, mens de afventer resultatet af den endelige test. Det skriver Nordjyske.

–  Jeg kan bekræfte, at fire mand er smittede ud af vores samlede medarbejderstab på omkring 20. Udbruddet blev opdaget torsdag i sidste uge. En ansat havde været til et selskabeligt arrangement, hvor det bagefter forlød, at deltagere havde fået konstateret Covid-19. Han lod sig teste. De første to gange meldte testen negativ, men tredje gang var der udslag. Men vi ved reelt ikke, om smittekilden har været det arrangement, siger direktør Ole Larsen til avisen.

Det positive testresultat betød, at resten af de ansatte blev sendt hjem med besked om at lade sig teste, og her fandt man yderligere tre smittede. Ingen af de fire har ifølge direktøren udvist symptomer. Udbruddet har medført, at der i øjeblikket køres på halv kraft på fabrikken

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062