Stora Enso vil sælge Grycksbo papirfabrik og er i øjeblikket ved at undersøge mulighederne. Salget er et led i Stora Ensos strategi om øget fokus på produktion af fint kvalitetspapir.
Det er Stora Ensos ønske, at den nye ejer vil sikre fabrikkens produktion og udvikling.
Grycksbo Papirfabrik har tre papirmaskiner, der producerer 280.000 ton om året. Virksomhedens kunder findes hovedsagligt i Vest- og Nordeuropa.
Gryckbos produktion og drift vil fortsætte som hidtil, mens en ny ejer bliver fundet.
Kilde: Pressemeddelelse fra Stora Enso, den 23. august 2005.