23948sdkhjf

Norske Skog får ny storaktionær

Den norske skovkoncern Norske Skog har fået ny storaktionær. Koncernen kalder aktieopkøbet en tillidserklæring, særligt efter at koncernen tidligere på måneden fremlagde et negativt regnskab.
Det er forvaltningsselskabet Capital Group, der har købt aktierne i Norske Skog. Med en ejerandel på 10,8 procent bliver Capital Group den største aktionær i koncernen.

- Vi ser Capital som en kvalitetsinvestor. Det er en tillidserklæring. Det er klart, vi ser det som et positivt tegn, siger Jan Oksum, Norske Skogs koncernchef, til gårdagens udgave af den norske avis Dagens Næringsliv.

Norske Skog overvejer i øjeblikket at lukke Norske Skog Union papirmølle syd for Oslo, hvilket har givet uro. Det er derfor glædeligt for koncernen at få ny storejer netop nu, da virksomheden tolker det som et udtryk for, at Capital Group støtter koncernens dispositioner.

Norske skovejere ejer tilsammen 21 procent af Norske Skog, mens udenlandske aktionærer har 44,05 procent.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094