Den 21. september 2005 afholder Teknologisk Institut konferencen Det Danske Træhus.
Konferencen giver producenter, rådgivere, arkitekter og andre med interesse for træhuse mulighed for at samles og få faglige og sociale input samt idéer til udvikling af fremtidens træhuse. På dagen vil der være en lang perlerække af indlæg om træ-huse, hvordan de bygges, erfaringer fra bygherrer, rådgivere og udførende. Endelig vil der sidst på dagen blive set på den mere tekniske del af det at bygge træhuse, hvor emner som energiforbrug, indeklima og holdbarhed er temaer.
Dansk træhusindustri har en unik mulighed for at få en solid konkurrenceposition på et internationalt marked for træhuse, hvor industrielle metoder og arbejdsprocesser skal skabe arkitektonisk fleksibilitet med høj byggeteknisk kvalitet og overkommelige boligpriser i såvel opførelses- som anvendelsesfasen.
Nærmere information om konferencen kan fås på:
http://www.teknologisk.dk/konferencer/15285Peder Fynholm, tlf.: 72 20 23 33.
Frederikke Larsson, tlf.: 72 20 23 15
http://frederikke.larsson@teknologisk.dkKilde: Teknologisk Institut, den 16. august 2005.