23948sdkhjf

Million-håndsrækning til fynsk tømrer-robot

Den fynske robotvirksomhed Kobots har fået én million kroner i støtte fra Realdania gennem programmet Innovation til Marked.

Det skriver fyens.dk.

Kobots har udviklet en stemmestyret robot – Amigo – der er målrettet byggesektoren og kan skære gipsplader ud på de mål, man siger til den.

I starten af marts indgik Kobots og byggekæden Stark et samarbejde, der skulle sende 200 byggerobotter ud på de danske byggepladser, men så kom corona, og planerne blev skrinlagt.

Dengang lød det fra Kobots: 

- Den (corona-epidemien, red) ramte på det værst tænkelige tidspunkt for os. Vi var utroligt optimistiske og havde meget store forventninger til samarbejdet med Stark, men vi har måttet lægge en ny plan, siger kommerciel direktør Jacob Sohrabi Niclassen, Kobots Voice Responsive Robots, til Fyens.dk.

Og derfor falder pengene fra Realdania på et tørt sted, fortæller direktør i Kobots Peter Hartvigsen.

- Vi er yderst taknemmelige for støtten og Realdanias tro på vores robot. Vores mission er at gøre hverdagen for den enkelte håndværker bedre og være med til at fremme ny teknologi i byggebranchen, lydet det fra Peter Hartvigsen til mediet.

Det sagde Realdanias panel om Kobots.

Kobots er lykkedes med at udvikle robotteknologien med et skarpt øje for, hvordan hverdagen ser ud for håndværkerne, og forventningen er derfor, at Kobots vil opleves som en hjælp fra første dag.

Kilde: https://fyens.dk/artikel/realdania-st%C3...

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093