23948sdkhjf

Kreativ indretning dulmer tandlægeskrækken

Møbler kan bruges til meget, og hos en landsdækkende tandteknikkæde har det vist sig, at de også kan hjælpe med at dulme skrækken.

Ifølge en opgørelse fra Tandlægeforeningen er 30 pct. af danskerne mildt utryggge ved tanken om et besøg i tandlægestolen, mens 10 pct. lider af decideret tandlægeskræk.

Hos tandklinikkæden Min Tandtekniker dulmer man patienternes nervøsitet og giver dem en god oplevelse ved at indrette klinikken, så den giver den besøgende associationer til eksempelvis en rejse sydpå snarere end til et typisk besøg på en tandklinik.

– Det skal være en god og tryg oplevelse at blive behandlet på vores klinikker. Derfor har vi valgt at indrette klinikkerne, så de skaber tryghed og kan aflede opmærksomheden hos patienterne, fortæller ejer af MinTandtekniker, René la Cour.

Visuel distrahering

Og den særlige indretning er ikke gået ubemærket hen hos patienterne, der virker begejstrede og mindre nervøse, når de træder ind ad døren til det atypiske klinikrum.

– Det er vores klare opfattelse, at nervøsiteten ret hurtigt forsvinder, når de ser indretningen i et af vores hyggelige klinikrum, fortæller René la Cour.

Og den visuelle distrahering er et effektivt middel mod nervøsitet siger Erik Friis-Hasché, lektor emeritus ved Odontologisk Institut på Københavns Universitet.

– Der er en stor sammenhæng mellem sådanne tiltag og nervøsitet, da oplevelsen dermed bliver langt mere spiselig for patienten, forklarer han.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094