Der har været stor bekymring for, at Danmark med EU-udvidelsen mod øst ville opleve et sandt bombardement af billig arbejdskraft fra de østeuropæiske lande. Det har vist sig, at frygten har været helt ubegrundet.
I Berlingske Indland skønner sekretariatet fra BAT-kartellet, at der siden udvidelsen mod øst 1. maj 2004, har været 5.000 østarbejdere i Danmark. Lige nu er der 1000 østarbejdere i Danmark.
- Byggefagene beskæftiger jo mere end 160.000 personer, så det er mindre end én procent, siger Anders Gjesing, erhvervspolitisk konsulent i Dansk Byggeri, til avisen.