23948sdkhjf

Dan-Bo Møbler går ind i køkkenbranchen

Som noget nyt vil Dan-Bo nu også sælge køkkener. Virksomheder har store forventninger til det nye tiltag.
Dan-Bo Møbler i Hadsten har indgået samarbejde om salg af billige køkkener med Tvilum-Scanbirk, der er verdens største producent af saml selv-plademøber til lavpris. Fra den 17. september i år kan Dan-Bos møbelbutikker tilbyde deres kunder billige saml-selv-køkkener i pænt design.

- Møbelbutikkerne har længe været udsat for, at andre i detailhandlen har forsøgt at stjæle markedet fra os. Nu går brancheglidningen den modsatte vej, når vi begynder at sælge køkkener. Jeg vil ikke afvise, at det kun er en begyndelse på en forstærket brancheglidning. Måske vil vi også sælge radio- og tvprodukter, forudser Kim Jørgensen, Dan-Bos administrerende direktør, i Dagbladet Børsen.

Dan-Bo Møbler satser det første år på at omsætte for 10 millioner kroner, men virksomheden forventer, at potentialet er langt større.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093