23948sdkhjf

Forskningsprojekt skal redde møbelproduktion

Fyrretræsmøbelbranchen giver ikke op uden kamp. Alligevel er der tvivl om nyt forskningsprojekt kan nå at komme branchen til undsætning.
Selvom det i øjeblikket ser sort ud for fyrretræsmøbelbranchen, er håbet om bedre tider langt fra forsvundet. I øjeblikket har to Ph.d. studerende travlt med et treårigt forskningsprojekt, der skal undersøge og analysere branchen.

Forskningsprojektet har kun været i gang i et halvt år, så resultatet har lange udsigter, men det ændrer ikke ved, at både branchen og kræfterne bag projektet er positive stemt. Det skrev Erhvervsbladet i går.

- Hvis forventningerne til forskningsprojektet er, at det skal kunne redde branchen, kan det da godt være, vi er sent ude, men det er bestemt ikke det samme som at sige, at forskningsprojektet så ikke vil have nogen værdi. Jeg vil næsten sige tværtimod. Det er nemlig en enestående chance for at undersøge en vigtig producerende branche i denne del af landet, som her og nu oplever kraftig modgang. Det vil andre producerende brancher kunne få megen glæde af, siger Laurids Hedaa, Center for Anvendt Ledelsesforskning i Herning, til avisen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095