23948sdkhjf

Sammenlægning af Dansk Industri og Dansk Byggeri er trådt i kraft

Etableringen af Danmarks største erhvervs- og arbejdsgiverorganisation er en realitet, efter at sammenlægningen af DI og Dansk Byggeri er trådt i kraft den 1. september.

- Danske virksomheder har måske mere end nogensinde brug for en fælles organisation og samlende platform, der kan rådgive virksomhederne og arbejde for, at vi har et samfund, der både er godt at drive virksomhed i og at leve i. Det gælder ikke mindst i en tid, hvor coronakrisen og opgaven med Danmarks grønne omstilling presser sig på, siger administrerende direktør Lars Sandahl Sørensen, DI.

- Sammenlægningen er en milepæl, og den markerer en konsolidering af DI som den største og bredest favnende erhvervsorganisation i Danmark. Det nye DI repræsenterer erhvervsvirksomheder inden for stort alle brancher og størrelse, hvor SMV’er også udgør en meget stor del af medlemsvirksomhederne. Det giver os et endnu bedre afsæt for at skabe værdi både for virksomhederne og for samfundet, siger DI-direktøren.

Som del af sammenlægningen er etableret et nyt branchefællesskab – DI Dansk Byggeri, hvor byggevirksomhederne er samlet.

- De mange byggerivirksomheder er en helt central del af dansk erhvervsliv. Med branchefællesskabet DI Dansk Byggeri sikrer vi, at byggeriet har styrken til at varetage branchespecifikke interesser  - samtidig med, at vi står på en stærk fælles platform, siger Lars Sandahl Sørensen.

Med sammenlægningen repræsenterer det nye DI flere end 17.500 medlemsvirksomheder på tværs af branche, størrelse og geografi.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.094