To tyske forbrændingsanlæg skal aftage det danske affaldstræ fra Dansk Affald i Vojens. Dermed kan trykimprægnerede brædder og plader fra Danmark, der ikke må brændes af i Danmark, blive udnyttet til varme og el i Tyskland.
- Aftalerne er blevet godkendt af de tyske miljømyndigheder, men afventer godkendelse fra den danske miljøstyrelse, fortæller direktør Hans Høier Nielsen fra Dansk Affald til DR Syd.
Med aftalen i hånden kan Dansk Affald eksportere mellem 5.000 og 10.000 ton affaldstræ til vores nabo i syd.