23948sdkhjf

Designa har øget produktionen 70-80 procent under corona

De penge, danskerne grundet coronapandemien ikke har kunnet bruge på sommerferierejser, har ikke fået lov at brænde i forbrugernes lommer. Tværtimod peger meget på, at aflyste ferierejser for manges vedkommende er byttet ud med opgradering af de danske hjem, og det har man blandt andet mærket hos køkkenproducenten Designa.

– I nogle brancher er der under coronapandemien mistet masser af omsætning. Hos os er det gået lige omvendt. Nogle af vores butikker har mere end fordoblet deres salg i april, maj og juni, og vi har på vores fabrik i samme periode produceret 70-80 pct. mere end i andet kvartal i 2019, siger Designa-direktør Erik Høj til Børsen.

Erik Høj er bevidst om, at den kraftige vækst først på året kan være udtryk for, at allerede planlagte køkkenkøb er blevet fremrykket, og dermed betyde en lille boble, men ifølge ham er der for nuværende intet, der tyder på det.

Også hos Kvik har coronaen betydet vækst, og den svenskejede køkkenkæde har oplevet tocifret vækst i årets andet kvartal, fortæller Kvik-direktør Jens-Peter Poulsen til avisen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14