23948sdkhjf

Henrik vil sælge danske møbler down under

Efter 18 år i Australien er danske Henrik Møller Jensen sammen med sin hustru og fire børn vendt hjem til Hammel. Båndene til det australske er dog ikke kappet helt, for nu vil Henrik Møller Jensen i stedet sende danske designmøbler ”down under”.

Det skriver Midtjyllands Avis.

Familien tog afsked med Kilmore nord for Melbourne tilbage i januar, og nåede kun lige at få styr på det mest basale, før coronaen lukkede Danmark ned i marts. Og mens fodfæstet i det danske så småt er blevet genvundet, har Henrik Møller Jensen sammen med sin hustru Fleur haft travlt med opstarten af en ny virksomhed. De to vil nemlig sælge designmøbler fra unge danske designere til det australske marked.

– Vi har sendt de første tre containere af sted til Australien. De to er nået frem, og vi har allerede solgt de første møbler, selvom vi ikke officielt er i gang endnu, så det skal nok gå, ellers finder vi bare på noget andet. Det plejer vi at gøre, siger Henrik Møller Jensen til avisen.

Forsidefoto: Colourbox

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078