23948sdkhjf

Høeg Hagen lagerfører fingersamlet vindueslimtræ

Høeg Hagen lagerfører fingersamlet vindueslimtræ, og en af virksomhedens nye leverandører er finske Keitele Timber, fremgår det af ITH Nyt nr. 75.
Voksende krav til modstandsdygtighed over for råd og svamp og større krav til trækvaliteten i vinduer er baggrunden for, at Høeg Hagen & og Co. nu udvider sit lagerprogram med fingersamlet vindueslimtræ af høj kvalitet.

- Det ser ud til, at vinduesindustrien mere og mere bevæger sig mod at købe træet fingersamlet og knastrent. Det er en konsekvens af, at vindueselementerne i høj grad leveres med en heldækkende maling, så man faktisk ikke kan se fingrene. Samtidig kommer man udenom problemet med, at knaster ofte med tiden ”sveder” igennem malingen, ligesom der er penge at spare på reparationssiden, siger direktør Tony Jensen fra Høeg Hagen & Co´s datterselskab Jacob Kjellerup Trælastagentur.

De nye varer og dimensioner
Høeg Hagen & Co. vil i første omgang lagerføre 48 & 58 x 120 mm - 3 sider kvist rent og 60 x 70 mm 4 sider kvist rent, begge dele i seks meters længde. Varerne er i henhold til sædvanlige paradigma-regler og fingersamlingen i henhold til DIN 68140 – D4, der omhandler limtype, måden at lime på og en meget skrap afprøvningsprocedure i henhold til VSO’s regler.

Mere nyt på vej
I nær fremtid vil Høeg Hagen & Co. også kunne tilbyde andre dimensioner/typer af vinduesvarer efter opgave. F.eks. vil 3 lags lamellimede - fingersamlede dørrammer blive lagerført inden for overskuelig fremtid.

Også varer, der imødekommer det nye krav (2ØKO) om ikke at anvende imprægnering, som nogle vinduesproducenter af en vis størrelse er blevet mødt med, bliver der arbejdet med. Her skal varerne være med min. 80% kærnetræ i den uforarbejdede vare, evt. med 100% kærnetræ eller med 100% kærnetræ på 1 kant (savet med forskudt marv).

Høeg Hagen & Co. vil naturligvis også forsat have de mest almindelige ikke limede/fingersamlede dimensioner og kvaliteter til vinduesproduktion på lager.

Velrenommerede finske Keitele Timber er ny leverandør af vinduestræ til Høeg Hagen & Co.

Kilde: ITH Industri Invest A/S; ITH Nyt nt. 75 - http://www.ith.dk

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078