23948sdkhjf

Røde tal hos Haubjerg Interiør A/S

Kontorindretningsvirksomheden Haubjerg Interiør A/S, der har base i Esbjerg har siden sin start i 1992 har sorte tal på bundlinien. I fjor fik virksomheden for første gang et underskud.
Det pressede marked for kontormøbler har nu sat sit præg på kontorindretningsvirksomheden Haubjerg Interiør i Esbjerg.
I fjor endte virksomheden med et minus på omkring halvanden million kroner før skat. Dette er sket selvom virksomheden har vundet flere store ordrer.

- Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg har det skidt med underskuddet i fjor. Der var nogle medarbejdere, som ikke havde tilstrækkeligt styr på kalkulationerne, og desværre opdagede vi først situationen efter årets udløb. Der er dog ingen tvivl om, at jeg som chef står med det endelige ansvar. Vi har i konsekvens af underskuddet i fjor vedtaget en handlingsplan, som lynhurtigt skal genskabe den positive indtjening. Planen skal dels reducere vore omkostninger, dels sikre en bedre styring af de enkelte opgaver. Når vi skyder frisk kapital ind i virksomheden, er det kort og godt et signal til omverdenen og de folk, der har interesser i virksomheden, om, at vi altså mener, det vi siger: At vi straks vil vende udviklingen, siger indehaveren Torben Haubjerg til ErhvervsBladet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078