23948sdkhjf

Kina - Trussel eller samarbejds-partner?

Træets Arbejdsgiverforening inviterer i samarbejde med Dansk Industri til deltagelse i studietur for træ- og møbelforarbejdende virksomheder til Sydkina og Shanghai-området den 10.-17. september 2005.

Kina - Trussel eller samarbejdspartner?



Kina - verdenscentrum for træ- og møbelindustri
Formålet med besøget er at vurdere mulighederne for sourcing, etablering og afsætning på to kinesiske højvækstmarkeder.

Kina er hurtigt ved at blive et verdenscentrum for møbelindustri. Hvor Kina for blot få år siden producerede billigt, men i uensartet/lav kvalitet, bevæger de kinesiske producenter sig nu forbløffende hurtigt op ad værdikæden. I Sydkina og Shanghai findes nogle af verdens mest konkurrencedygtige virksomheder, der har stor erfaring med produktion for udenlandske virksomheder.

Flere danske træ- og møbelindustrielle virksomheder har da også allerede etableret sig i Kina med produktion, salg eller indkøbsfunktion. Kina bliver utvivlsomt med sine 1,3 mia. mennesker og verdens højeste vækstrater på sigt et afgørende marked for danske virksomheder.

Forretningsmuligheder
Turen sigter mod at give deltagerne et førstehåndsindtryk af forretningsmulighederne i Kina og introduktion til relevante lokale og udenlandske virksomheder, handelskamre, investeringsfremmeorganisationer, generalkonsulater, konsulentvirksomheder, DI's joint venturekontor i Shanghai mv.

Der vil ud over de foreslåede fælles programpunkter kunne arrangeres individuelle møder med potentielle samarbejdspartnere, som inviteres målrettet efter den enkelte virksomheds behov.

Hvad koster det?
Prisen er under forudsætning af 20 deltagende virksomheder, og at der opnås finansiel støtte fra Danmarks Eksportråd.
Fællesomkostninger (konsulentbistand, bustransport, receptioner mv. flybilletter og hoteller): DKK 19.095

Dertil skal lægges udgifter til egen forplejning mv.

Såfremt du er interesseret i at deltage, indsend da tilmeldingsskema snarest og senest den 1. august 2005 til Træets Arbejdsgiverforening, hvorefter vi vil vende tilbage med yderligere oplysninger om programmet, invitation til informationsmøde m.m

Du kan finde flere oplysninger om turen, oplæg til programmet, information om Kina mv. hos Træets Arbejdsgiverforening

Kilde: Træets Arbejdsgiverforening – http://www.ta.di.dk

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093