23948sdkhjf

Bolia er buldret frem under corona: Passerer milliarden i år

Hos Bolia har man brugt coronakrisen som anledning til en hurtig omstilling, og det har i den grad båret frugt.

Det skriver Børsen.

Allerede inden coronaens indtog så det godt ud for den danske designvirksomhed. Halvårsstatussen viste en omsætningsvækst på 15 pct., men da pandemien fra den ene dag til den anden vendte op og ned på situationen og førte til lukning af halvdelen af Bolias butikker, blev omsætningen med et slag halveret.

I stedet for at skrue ned for blusset, valgte man i stedet at hælde ekstra kul på kedlerne, og der blev således sat ekstra skub på markedsføring samt investeringsprojekter.

Til avisen fortæller Bolia-direktør Lars Lyse Hansen, at krisetid er en oplagt mulighed for vækst, fordi konkurrenterne ofte drosler ned. Og tilgangen har givet pote for Bolia, der i årets første halvår har oplevet en vækst i salget på 30 pct.

Således er der også lagt op til rekorder på både top- og bundlinje, når Bolia til august afslutter årsregnskabet, hvor toplinjen ifølge Lars Lyse Hansen for første gang kommer ”langt over” 1 milliard kroner.

– Det bliver et kanon regnskabsår for os i år. Det giver os jo nogle fantastiske forudsætninger for at videreføre de forretningsplaner, som vi allerede er i fuld gang med, slår direktøren fast.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063