23948sdkhjf

Henning Dyremose indstilles til ny DI-formand

DI's formand, Johan Schrøder, fratræder som planlagt til efteråret efter fire år i formandsstolen. DI's forretningsudvalg indstiller til DI's hovedbestyrelse, at DI's viceformand Henning Dyremose, koncernchef og adm. direktør i TDC A/S, vælges til ny formand for DI.
Henning Dyremose har været medlem af DI's hovedbestyrelse siden 1998. Han blev medlem af forretningsudvalget i 2004 og blev samtidig valgt til viceformand.

Forretningsudvalget indstiller samtidig til hovedbestyrelsen, at viceformand Lars Funder, adm. direktør i Gumlink A/S, fortsætter på denne post. Lars Funder kom i hovedbestyrelsen i 2000 og indtrådte i forretningsudvalget i 2003. Året efter blev han valgt til viceformand.

Forretningsudvalget indstiller desuden, at direktør Bo Stærmose, Juliana Drivhuse A/S, vælges som ny viceformand i DI. Bo Stærmose har været medlem af hovedbestyrelsen siden 2002 og medlem af forretningsudvalget fra 2004.

Valgene af viceformænd finder ligeledes sted den 29. september 2005.

Kilde: Pressemeddelelse, 20. juni 2005, Dansk Industri – [url]www.di.dk[/i]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094