23948sdkhjf

Ungt møbelfirma forventer nul-resultat

Globe Furniture A/S, der har base i Århus, er forholdsvis ny spiller i branchen. Trods underskud de første par år, er der forventninger om et nul-resultat i år.
Globe Furniture er en forholdsvis ny aktør i en til tider trængt branche. Virksomheden satser på unge arkitekter og nytænkende design, og sådanne satsninger sætter sit præg på bundlinien.

- Der er flere årsager til underskuddene de sidste to år. For det første er det dyrt at starte et helt nyt koncept op, som på kort tid er blevet kendt verden over. Dernæst har den tidligere ledelse og ejerkreds drevet firmaet på en anden måde, end det bliver gjort i dag, siger adm. direktør for Globe Furniture, Lars Schmidt Hansen, til Dagbladet Børsen.

Virksomheden har til sammen tabt 3 millioner kroner før skat de seneste to år. Men fra i år forventes tallene på bundlinien at ændre sig, idet ledelsen forventer et nul-resultat.

Globe Furniture har blandt andet leveret møbler til universitetet i Helsingfors i Finland, BBC i London og Birmingham samt i det nye KPMG-Huset i Århus.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094