Selvom byggebranchen fortsat ligger underdrejet, er Krone Vinduer fra Harken i Nordjylland inde i en rigtig positiv udvikling.
Som helhed tegner 2011 til at blive markant bedre end 2010, og ifølge direktør Kaj Bundgaard er det virksomhedens energivindue ”COto”, der er årsag til succesen.
Produktet blev sendt på markedet i sommeren 2010 og udgør nu intet mindre end 80 % af Krone Vinduers samlede omsætning:
- Omsætningen er øget væsentligt i forhold til sidste år, selv om byggebranchen lider. Og det er udelukkende takket være energivinduet. Vi var heldige at ramme ind i den efterspørgsel, der kom i forbindelse med energirigtigt byggeri, siger Kaj Bundgaard til Nordjyske Stiftstidende.
Ifølge avisen forventer Kaj Bundgaard en samlet omsætning på 80 mio. kroner i år.
Innovation skaber vækst hos Krone Vinduer